Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i vores historiske samling, og gennem dialog bliver eleverne aktivt inddraget i forståelsen af genstandenes betydning og er derved med til at give deres bud på fortolkningen af historien. ROMUs undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag og i deres tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb på en af ROMUs besøgssteder giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.

Kort sagt:

  • Vi tilbyder, at eleverne kan blive klogere på fortiden og på det liv, de lever i dag.
  • Vi sikrer, at indholdet i vores undervisningsforløb matcher De nye Fælles Mål.
  • Vi bestræber os på at matche undervisningens læringsmål ved at indarbejde kompetenceområder og fagenes kanon i vores undervisningsforløb.
  • Vi forholder os til, at der findes mange måder at lære på. Vi arbejder bevidst med forskellige pædagogiske metoder.
  • Vi har stor viden om, hvad ting betyder. Museet har originale genstande fra alle tider og forskningsbaseret viden om dem
X
Åbent i dag
d.25-4-2024
11.00-16.00