UNDERVISNING & MINDBOOK

Undervisning Roskilde Domkirke

Velkommen til undervisning i Domkirkemuseet – et anderledes læringsrum!

Undervisning i Domkirkemuseet varetages af museumskoncernen ROMUs skoletjeneste. Vi bestræber os på at være en reel og meningsfuld samarbejdspartner for dig, der er lærer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi lægger stor vægt på det personlige møde mellem elev og museum – men også på at inddrage og anvende digitale medier f.eks. Ipads, Instagram mm. I undervisningen.

Du kan læse mere om ROMUs skoletjeneste her

En del af mange!
Domkirkemuseet en del af museumskoncernen ROMU, der består af 10 forskellige besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. På disse besøgssteder er der også mulighed for at booke spændende og lærerige undervisningsforløb. Du kan også læse mere om vores undervisningsforløb på vores andre besøgssteder ved at besøge deres hjemmeside:

Roskilde Museum
Frederikssunds Museum
Lejre Museum
RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur
Tadre Mølle
Lützhøfts Købmandsgård

LÆRERINFO

I henhold til aftale mellem Roskilde Kommune og ROMU tilbydes skoler i Roskilde Kommune gratis undervisning tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9-14 på ROMUs besøgssteder; Roskilde Museum, RAGNAROCK, Domkirkemuseet og Lützhøfts Købmandsgård. For andre skoler, ungdomsuddannelser eller tidspunkter se venligst pris under hvert forløb.

I henhold til aftale mellem Lejre Kommune og ROMU tilbydes skoler i Lejre Kommune gratis undervisning tirsdag, onsdag og torsdag i ulige uger kl. 9-14, på ROMUs besøgssteder Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, RAGNAROCK, Domkirkemuseet og Lützhøfts Købmandsgård. For andre skoler, ungdomsuddannelser eller tidspunkter se venligst pris under hvert forløb.

For nærmere information og booking af undervisningsforløb kontakt:
E romu@romu.dk
T 4631 6530

Vær opmærksom på!
Undervisningsforløb i Roskilde Domkirke kan kun bookes med start fra kl. 10. Museet kan være nødsaget til at aflyse eller flytte undervisningen på grund af kirkelige handlinger.

 

PÆDAGOGISK PROFIL

Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i vores historiske samling, og gennem dialog bliver eleverne aktivt inddraget i forståelsen af genstandenes betydning og er derved med til at give deres bud på fortolkningen af historien. ROMUs undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag og i deres tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb på en af ROMUs besøgssteder giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.

Kort sagt:

  • Vi tilbyder, at eleverne kan blive klogere på fortiden og på det liv, de lever i dag.
  • Vi sikrer, at indholdet i vores undervisningsforløb matcher De nye Fælles Mål.
  • Vi bestræber os på at matche undervisningens læringsmål ved at indarbejde kompetenceområder og fagenes kanon i vores undervisningsforløb.
  • Vi forholder os til, at der findes mange måder at lære på. Vi arbejder bevidst med forskellige pædagogiske metoder.
  • Vi har stor viden om, hvad ting betyder. Museet har originale genstande fra alle tider og forskningsbaseret viden om dem

FORLØB

HISTORIER FRA ROSKILDE DOMKIRKE
Forløb: 0.-3. klassetrin

Historier fra Roskilde Domkirke

Fagområde: Historie og Kristendom. Historiekanon: Absalon, reformationen og Chr. 4. Emneord: Kronologi, livsopfattelse, fortid/nutid og magtforhold, kendte danske kvinder og mænd

Eleverne kan opleve domkirkens fantastiske og storslåede rum. Vi ser kongesøjlen, hvor monarkernes højde blev målt, og hører historien om helhesten, der efter sigende ligger begravet under højkoret. Vi taler om konger og dronninger og ser deres gravsteder og monumenter i kirken samt hører mirakelhistorier fra domkirkens middelalder.

Forberedelse til forløbet: 

Download: En farlig fortælling – Sankt Lucius og Havtrolden

Praktisk:
Varighed: 1 time.
Forløbet kan bookes tirsdage kl. 10-14, onsdage kl. 10-11.30 og kl. 12.30-14 og torsdage kl. 10-14. Mødested: Roskilde Domkirke ved våbenhuset.
Forløbet er gratis for folkeskoler i Roskilde og Lejre Kommuner. Andre skoler/dage: 600 kr.

Bemærk venligst:
Undervisningsforløb i Roskilde Domkirke kan kun bookes med start fra kl. 10. Museet kan være nødsaget til at aflyse eller flytte undervisningen på grund af kirkelige handlinger.

Book undervisningsforløbet på:
romu@romu.dk eller
T 4631 6500


ROSKILDE DOMKIRKE I 1000 ÅR
Forløb: 4.-7. klassetrin

Roskilde Domkirke i 1000 år

Fag: Historie og kristendom. Historiekanon: Absalon, reformationen og Chr. 4. Emneord: kronologi, tro, magtforhold og kendte danske kvinder og mænd

Eleverne besøger Roskilde Domkirke og Domkirkemuseet og hører om domkirkens spændende historie, bl.a. som kongelig gravkirke. Vægten lægges på de katolske og protestantiske ritualer, kirkerummet og de ændringer, der kom i forbindelse med trosskiftet.

Forberedelse til forløbet: 

Download: En farlig fortælling – Sankt Lucius og Havtrolden

Praktisk:
Varighed: 1 time. Forløbet kan bookes tirsdage kl. 10-14, onsdage kl. 10-11.30 og kl. 12.30-14 og torsdage kl. 10-14. Mødested: Roskilde Domkirke ved våbenhuset.
Forløbet er gratis for folkeskoler i Roskilde og Lejre Kommuner. Andre skoler/dage 600 kr.

Bemærk venligst:
Undervisningsforløb i Roskilde Domkirke kan kun bookes med start fra kl. 10. Museet kan være nødsaget til at aflyse eller flytte undervisningen på grund af kirkelige handlinger.

Book undervisningsforløbet på:
E: romu@romu.dk eller
T: 4631 6500


MARGRETE 1. – LIV OG TRO I MIDDELALDEREN
Forløb: 4.-5. klassetrin

Dronning Margrete

Fag: Historie og Kristendom. Historiekanon: Kalmarunionen. Emneord: Kronologi, tro, kirken, magtforhold, kendte danske kvinder, samspil med omverdenen

Undervisningsforløbet tager eleverne med på en rejse tilbage til Roskilde i middelalderen. De oplever datidens magtelite og får et personligt og sanseligt kendskab til tidens tro og kirkevæsen. Forløbet består af dialog- og “hands-on” baseret introduktion til middelalderen samt et postløb, hvor eleverne arbejder i mindre grupper om at løse en række forskelligartede opgaver. Formålet med undervisningsforløbet er at give eleverne et indblik i Danmarks middelalder og øge deres kendskab til især Margrete 1. og Roskilde Domkirke.

Forberedelse til forløbet: 

Download: Margrethes sidste rejse – en røverhistorie

Praktisk:
Varighed: 1½ time. Forløbet kan bookes tirsdage kl. 10-14, onsdage kl. 10-11.30 og kl. 12.30-14 og torsdage kl. 10-14.
Forløbet er gratis for folkeskoler i Roskilde og Lejre Kommuner. Andre skoler/dage: 800 kr.

Bemærk venligst:
Undervisningsforløb i Roskilde Domkirke kan kun bookes med start fra kl. 10. Museet kan være nødsaget til at aflyse eller flytte undervisningen på grund af kirkelige handlinger.

Book undervisningsforløbet på:
E: romu@romu.dk eller
T: 4631 6500


VORES VERDENSARV
Forløb: 6.-10. klassetrin

Verdensarv

Verdensarv er historier og steder, der har været med til at forme det samfund, vi er en del af i dag. UNESCO har udpeget næsten 1000 forskellige steder i verden, som er vigtige i fortællingen om vores verdensarv. Men hvorfor er netop Roskilde Domkirke blevet udnævnt som verdensarv? Hvorfor skal vi passe særligt godt på den? I omvisningen vil eleverne høre om blandt andet Roskilde Domkirkes mere end 1000-årige historie. I de kongelige kapeller, kirkerummet og domkirkemuseet præsenteres eleverne for de konkrete genstande, elementer og steder, som danner grundlaget for, at netop domkirken er blevet udnævnt som verdensarv.

Som forberedelse til forløbet anbefales det at benytte kapitlerne “Intro” og ”Fortællingen om dig” før undervisningsforløbet og kapitlerne “Fortællingen om Danmark” og “Fortællingen om Verden” efter undervisningsforløbet. Du finder kapitlerne i undervisningsmateriale du kan download herunder:

Download: Vores arv til verden

Praktisk:
Varighed: 1½ time. Forløbet kan bookes tirsdage kl. 10-14, onsdage kl. 10-11.30 og kl. 12.30-14 og torsdage kl. 10-14.
Forløbet er gratis for folkeskoler i Roskilde og Lejre Kommuner. Andre skoler/dage: 800 kr.

Bemærk venligst:
Undervisningsforløb i Roskilde Domkirke kan kun bookes med start fra kl. 10. Museet kan være nødsaget til at aflyse eller flytte undervisningen på grund af kirkelige handlinger.

Book undervisningsforløbet på:
E: romu@romu.dk eller
T: 4631 6500

Til top
Åbent i dag
d.25-3-2017
11.00-16.00