De entede Tosens Hiemkomst
Hun vaer I morck Skog faren vild
Sneens Tepper hafde bredet sig hen
Paa Stien hiem – hendes eeneste Ven
Om hun bare kunde
Folge Stiernernes Baner
Ey hun skulde vildfare
Blandt disse morcke Graner
Skogens morcke Arme forbarmede sig ofver dend fremmede Giest
Giorde hende vaer I siine inderste Tankers Veemod
At I Bergekongens Kammer torstes efter Christenblod
De Underjordiske:
“Det nermer sig stille: Een sorgeklest Pige
Sidder derinde med foldede Hender
Hun sender een Bon til det himmeldske Rige”
Ofver hendes Hode
Det drybber fra Qviist
Draabe for Draabe some Blodet
Fra Kroppen til Jesu Christ
Pigen:
“Aa, eismal I ein uggin Skog
Eg kjenn at I Kveld
I Kveld tenkjer ingen paa meg”